Så er jeg netop kommet hjem fra en ose-tur til level 3 stævne i Vestbjerg. Level 3 ser jeg som et intet mindre end genialt spil. Det er en fornøjelse at se flotte server og flotte baggerslag. Desværre er mange af holdene her i NVBK ikke kommet til smash endnu, kan man se. Men det er sikkert næste skridt.
Jeg sidder dog med en meget trist fornemmelse i kroppen, da jeg stadig kan se og fornemme at nogen -især forældre- går meget op i om man vinder eller taber. Jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt jeg synes det er at man som forældre opmundrer til at barnet bare skal gøre sit bedste for at blive anerkendt. Medaljer og sejrer kan ikke bruges til noget hvis man i bund og grund ikke gør sit bedste eller har en mildest talt elendig teknik. Kidsvolley handler først og fremmest om udvikling og ikke om spillemæssige resultater! Og hvad træneren siger er altid rigtigt!
Dernæst synes jeg det generelt i kidsvolley (og teenvolley) er en mange overvejelser der skal gøres, når man kan stille mere end et hold i en række. Skal holdene deles efter klasse, teknisk formåen, alder, træningsindsats, tilfældigt med lodtrækning eller nogle helt andre ting? Jeg har ikke det endelige svar, men jeg tror træneren gør fornuftigt i at gøre klart, hvorledes hans synspunkter til holddelingen er. De skal selvfølgelig være rimelige og i overensstemmelse med konceptets filosofi. Dernæst mener jeg at man som forældre igen har en opgave i at give trænerne ret, især når børnene hører på det. Hvis man som forældre er uenig i beslutningerne, træneren tager, mener jeg det skal diskuteres andre steder end i børnenes selskab.
Men alt i alt en god diskussion at få gang i? Hvilken holdinddelings-måde foretrækker du? Har du nogle erfaringer, du gerne vil give videre?
søndag den 9. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hvor er jeg glad for at DU er en KÆMPE primus motor for Kidsvolley i ikke bare Nordjylland.
Jeg er meget grøn på reglerne, men det er trygt at vide at du tager vare på at tingene foregår rigtigt.
Kun sådan får vi motiveret kommende unge ind i vores sport.
Stort SMADR! herfra!
Olaf
Send en kommentar